All Ears Music driver en blomstrende forlagsvirksomhed efter et koncept der er lagt an på kvalitet og ikke kvantitet.
Vi betragter os som et seriøst alternativ til de meget store forlag, idet vi til enhver tid er opmærksomme på ikke at vokse så meget, at den enkelte kunstner drukner i mængden. Det internationale kontaktnet er omfattende og vi betragter det som en elementær pligt at arbejde aktivt med de sange der er blevet os betroet. Vi har haft stor international succes med navne som Maria Montell og Daze og mange flere af vore sangskrivere er på vej med udgivelser uden for Danmark. Vi udvider nu vor stab af sangskrivere ! Ud over at kunne skrive sange med kommercielt potentiale, skal du være i besiddelse af det nødvendige tekniske udstyr så du kan levere demoer i god og brugbar kvalitet. Brænder du inde med gode sange er du derfor velkommen til at sende os dine demoer på CDR, DAT eller cassette. Bemærk at vi ikke returnerer fremsendt materiale, ligesom vi kun ringer tilbage ved seriøs interesse.
Kontakt os for yderligere information.

|